Er forskerblogs og tweets besværet værd?

For ti år siden mødte jeg ind imellem forskere, der ikke så nogen grund til overhovedet at bruge tid på journalister og på at kommunikere til den brede befolkning. Det var jo alligevel kun videnskabelige artikler - og citationer i disse - der talte rigtigt. Den holdning er sjælden (dog ikke helt udryddet) i dag, er min erfaring.

I mellemtiden er sociale medier - blandt andet blogs - kommet til som et ekstra lag. En mulighed for at kommunikere til både medforskere og andre interesserede på forskerens egne betingelser. På en blog behøver man ikke forske i HIV eller kræft med kæmpe mediebevågenhed for at komme til orde. Her er intet emne for smalt, for er der blot 100 interesserede i emnet i hele verden, så er det jo en god måde at orientere hinanden og finde frem til flere interessefæller ved at blogge om sin forskning.

Men er det så anstrengelserne værd? Kunne man ikke bare publicere sine videnskabelige artikler, for her skal de interesserede jo nok læse dem, kunne man spørge. Jeg har omtalt det i tidligere blogposts, men her er endnu et par gode argumenter for, at ja: Det kan i høj grad være besværet værd at blogge:

Blogs giver flere citationer i andre videnskabelige artikler
Hadas Shema, Judit Bar-Ilan og Mike Thelwall fra hhv. Bar-Ilan University Israel og University of Wolverhampton satte sig for at afprøve en hypotese om, at videnskabelige artikler, der blev citeret i forskerblogs senere ville få flere citationer i videnskabelige tidsskrifter end videnskabelige artikler fra samme tidsskrifter, der ikke blev citeret i blogs.

Hypotesen viste sig at holde for en stor dels vedkommende. I 2010 var det tilfældet for 13 ud af 19 undersøgte videnskabelige tidsskrifter. Jeg har omtalt denne artikel før, men prøv lige at læs mere om undersøgelsen i Journal Of The Association for Information Science And Technology, som har offentliggjort forskningsresultatet i januar 2014.

Do blog citations correlate with a higher number of future citations? Research blogs as a potential source for alternative metrics Hadas Shema1, Judit Bar-Ilan1 andMike Thelwall DOI: 10.1002/asi.23037


Hvis du fortæller om din forskning, så vil den blive set på
Så simpelt kan det udtrykkes. Det gør Dr Melissa Terras fra University College London Centre for Digital Humanities.

"Før jeg bloggede og tweetede om mine forskningsartikler, var der en eller to downloads af artiklerne - selv flere måneder (nogle gange år) efter, de blev lagt på UCL's artikeldatabase. Men efter, at jeg har blogget og tweetet om mine artikler var der i gennemsnit 70 downloads af disse artikler i løbet af 24 timer", fortæller hun.




Når hun omtaler forskningen på bloggen fortæller hun blandt om noget af alt det omkring forskningen, der ikke kommer med i de videnskabelige artikler.

På Melissa Terra's Blog: har hun blandt andet også gode råd til, hvornår på dagen, hun har oplevet størst effekt af at tweete.


Ikke bare et klik, så er den hjemme. 
Det er selvfølgelig ikke bare sådan, at et tweet er det, der skal til, for at få større synlighed. Der skal arbejdes strategisk med at få ørenlyd i sociale medier.

Du er nødt til at være unik og interessant, og så skal din viden markedsføres og gøres let tilgængelig. I en blogpost på firmaet Almetrics blog giver Ernesto Priego en lang række strategier til, hvordan man får sin forskning nævnt online. Strategies to get Your Reserch Mentioned Online


Twitters ringe i vandet
 Katie Pratt er Ph.D i molekylærbiologi og står bag bloggen Katie Ph.D For godt en måned siden læste hun en af sine venners forskningsartikel i PeerJ "The role of Twitter in the life Cycle of a scientific publication" (Emily S. Darling, David Shiffman, Isabelle M. Côté, Joshua A. Drew)

Artiklen handler om fordelene ved Twitter for forskere, og Katie Ph.D. fik lov til at lave en infografik, der viser omfanget af Twitters betydning:

 

Forskning på sociale medier

Hvordan kan sociale medier bruges til forskningsformidling? Hvad er gevinsten - for forskeren og for forskningsinstitutionen? Og hvad får læserne ud af det?

Det er tre helt centrale spørgsmål for mig i mit arbejde som kommunikationskonsulent på Statens Serum Institut. Her skabes helt ufatteligt megen ny viden, som forskerne offentliggør i videnskabelige tidsskrifter. Hvert år offentliggør de mere end 400 artikler! Hvem vidste lige det - altså ud over de virkelig flittige læsere af virkelig mange tidsskrifter?

Sociale medier som Twitter og blogs er uden tvivl centrale kanaler til at få spredt langt mere af den viden til langt flere mennesker. Og til at dele erfaringer og idéer, så nye samarbejdsprojekter kan opstå og endnu mere ny viden skabes. Men hvordan griber man det an, og er det overhovedet besværet værd? 

I min søgen efter gode forbilleder for, hvordan man lige præcis skruer en forskningsblog sammen, har jeg ikke haft megen held til at finde danske eksempler - ud over lige præcis en, som skrives af en medarbejder på (TaTaaaa!) Statens Serum Institut. Det er bloggen her: blastocystis.net om forskning i en encellet parasit. Bloggen er på engelsk. Der er næppe så mange i målgruppen, der taler dansk.

Til gengæld er det noget nemmere at finde eksempler fra især USA og UK. Blandt andet kan man lade sig inspirere på denne liste over forskningsblogs researchblogging.org

Med hensyn til spørgsmålet om, det er besværet værd, så giver en artikel i det videnskabelige tidsskrift PLOS Biology nogle hints til, at det kan det. PLOS Biology: An introduction to social media for scientists

- rent faktisk kan det give flere citationer i videnskabelige publikationer, hvis der tweetes meget om ens forskning.

Noget lignende kan man læse i denne artikel fra Journal of the association for information science and technology: Do blog citations correlate with a higher number of future citations? 

Bloggeren Sarah-Louise Quinnell fortæller om sine erfaringer i : From blogging to print: My journey to creating impact (the LSE Impact of Social Sciences blog) og i dette indlæg: Don't doubt the value of blogging in academic publishing.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en længere liste med links til forskerblogs, så jeg leder videre og tager med kyshånd imod idéer.

Opsamling af gode råd

Denne blog er en test. Det er her, jeg øver mig og finder ud af, hvordan man egentlig gør. Målet med bloggen er først og fremmest at høste erfaringer, men samtidig vil den fungere som en huske- og inspirationsliste til mig selv og andre, der er nysgerrige efter at lære mere om sociale medier og blogging - først og fremmest som brug til at formidle og skabe debat om forskning og ny viden.

Her vil jeg samle links til alle de gode råd og erfaringer fra andre om blogging og sociale medier i professionel sammenhæng, som jeg finder frem til.

God opførsel på Twitter

Når jeg snakker med folk om forskellen på sociale medier og traditionelle kanaler for vidensdeling, så sammenligner jeg ofte de traditionelle medier med opslagstavlen henne i Brugsen, hvor man kan sætte sit opslag op og håbe på, at nogen læser det og forstår budskabet. Og det er så i det store hele det.
Derimod sammenligner jeg sociale medier med et folkemøde, et forsamlingshus eller for de eksperter, jeg rådgiver, med en forskningskonference: Et sted, hvor man går hen for at dele og udveksle viden, erfaringer og idéer. Hvor dialogen og netværksdannelsen i pauserne er lige så vigtig som de videnskabelige oplæg.

Men ligesom der trods løsere rammer er comme il fâut på såvel folkemøder, i forsamlingshuse og til forskningskonferencer, så er det også en god idé at føle sig lidt frem for at forstå, hvordan man begår sig på Twitter. Her er et par lister med gode råd, hvis man synes, det er svært at finde tonen:

Kommunikation med kant. Thea Jepsens bud på 28 regler for god opførsel på Twitter:
http://kmedkant.dk/twitter-regler/

CNBC: En længere liste med 100 bud:
http://www.cnbc.com/id/43759244/The_100_Twitter_Rules_To_Live_By/print/1/displaymode/1098/

Sådan kommer du i gang med Twitter

Helt basalt: Hvad gør man på det der Twitter? Det er såmænd ikke så svært, men der skal alligevel et par tips og tricks til for at komme dertil, hvor Twitter giver mening. AHot Twitter for begyndere er en meget letoverskuelig guide til at komme i gang.
http://www.ahot.dk/twitter-guide

Timing af tweets, posts, emails og blogindlæg

Hvornår får man mest ud af anstrengelserne på sociale medier? Forskning har hidtil ikke givet et entydigt svar, men her har Buffer samlet resultaterne sammen og giver et godt bud på, hvornår det er bedst at bruge Twitter, Facebook, Blogs og email.
http://blog.bufferapp.com/best-time-to-tweet-post-to-facebook-send-emails-publish-blogposts?utm_content=buffer5e9eb&utm_medium=social&utm_source=twitter.com&utm_campaign=buffer

Den helt store Twitter for dummies

@Leoparddrengen har svar på stort set alle de dumme spørgsmål, man overhovedet kan komme i tanker om, når man vil i gang med Twitter. Guide til både nybegyndere og mere rutinerede, der har brug for ny inspiration.
http://www.twitterguide.dk/2012/08/oversigt-og-ordbog.html

Indhold, indhold, indhold

Det er indholdet - ikke formen - der der afgør, om din blog bliver læst, dit tweet delt eller din update kommenteret. Og det er indholdet, der afgør dit omdømme på sociale medier. Trine Nebel giver gode råd til, hvordan man skaber indhold på sociale medier, der påvirker omdømmet i positiv retning
http://www.trinenebel.dk/2013/12/37-forslag-til-oeget-omdoemme-paa-sociale-medier/

Bloguniverset på Stanford University

Stanford University har et blogunivers, hvorfra der linkes til både officielle Stanford blogs og til blogs, der skrives af ansatte eller studerende på universitetet. Det er ikke alle de blogs, der linkes til, som handler om emner af særlig relevans for universitetet, men det udelukker dem ikke fra at blive linket til via Stanford.edu. På siden gøres der dog opmærksom på, at det er bloggerne, der er ansvarlige for indholdet på deres blogs. Holdninger er ikke udtryk for officielle Stanfordholdninger, og hverken links eller andet indhold screenes, revideres eller godkendes af universitetet.

http://blog.stanford.edu/