Forskningsformidling på det sprog, folk forstår

"Det vil være snyd at tale engelsk!"

Sådan lød det fra hhv. en portugisisk og en spansk forsker/formidler, der i sidste uge ved forskningskonferencen EuroScience Open Forum (ESOF2014) i København fortalte om, hvordan de griber det an, når de formidler videnskab til andre end forskere og eksperter.

The Future of Science Communication hed den pågældende session. De to forskere/formidlere havde fortalt dybt inspirerende om, hvordan deres podcasts og YouTube indslag blev set og hørt af millioner af mennesker i hhv. en række spansktalende lande og i Brasilien. Jeg havde spurgt, om de mente, at man i et sprogområde med kun ca. 5 mio. dansktalende skulle bruge dansk i formidlingen - eller om det ville være okay at bruge engelsk. Det handler jo trods alt også om, at det skal kunne betale sig - rent økonomisk - hvis man f.eks. vælger at oprette et medie til at formidle videnskab.

"Tal dansk", lød svaret altså. Og de uddybede: Ellers taler du ikke til den brede danske befolkning. Hvis du formidler på engelsk, taler du i stedet til en større gruppe oplyste/uddannede mennesker i både DK og udlandet, der har en større forudsætning end de fleste for at forstå både sprog og videnskaben.

Tankevækkende - og lidt forstemmende, hvis man skulle få lyst til at forsøge at udtænke en business case. Men det vil jeg holde mig fra og i stedet præsentere de to oplægsholdere og deres fascinerende produkter:

Ángel Rodríguez Lozano er oprindelig fysiker og har arbejdet som videnskabsjournalist på spansk radio i 30 år. Siden han gik på pension har han produceret en lang række podcasts, hvor han fortæller om forskellige videnskabelige temaer. Læs præsentationen af Ángel på ESOF2014s hjemmeside.

Àngel Lozano fortalte, at meningen er, at han gerne vil udbrede videnskab til alle - på deres eget sprog. Han har fire forskellige målgrupper for podcastene:

1. "Drengen, der kigger på stjerner" - børn med interesse for videnskab
2. Voksne uden særlig uddannelse men med stor interesse for videnskab
3. Højtuddannede vokse med anden uddannelse end naturvidenskab
4. Andre forskere

Undervejs er flere forskere kommet til som fortællere, og det er i dag et helt netværk af formidlere, der står bag udsendelserne. Siden 2009 har der været 11.5 millioner downloads af de gratis podcasts fra Cienciaes.com, ligesom der er cirka 50 radiostationer i spansktalende lande, der sender hans programmer.
 

Atila Iamarino er en ung portugisisk biolog, der i øjeblikket arbejder med sin post-doc. i USA. Præsentationen af Atila finder du her.

I sin fritid blogger han - er medskaber af et brasiliansk forsker-blog community ScienceBlogs Brazil - og så skriver og indtaler han speaken til en af Brasiliens mest populære YouTube kanaler Nerdologia, der udkommer ugentligt, og som her flere hundrede tusinde visninger hver gang.

Hans budskab er: Sig ikke, at nu vil du fortælle folk om videnskab - men brug aktuelle emner, som folk taler om, til at forklare videnskaben bag. F.eks. - hvad er de fysiske regler, der kan forklare, hvordan man scorer det perfekte straffespark? Eller hvorfor er Flash sejere end Hulk og Superman?

Jeg kan ikke portugisisk nok til at vurdere indholdet, men det ser sjovt og inspirerende ud: 

@ssi_dk runder 300 followers

Det har stået næsten stille i et par dage - du ved sådan på 292-293-294 stykker.

Men så var der et par rigtig gode forskningsnyheder at pifte ud om, og wupti røg @SSI_dk - Statens Serum Instituts officielle Twitterkonto op på 300 followers lige før, jeg lukkede ned i går aftes. Og nu er det så dette:

 


304 followers er måske ikke så mange at prale med. Men vi er faktisk ret stolte. Målsætningen, da vi gik i luften 19. februar, var 100 followers på et år.

@SSI_dk har som formål at være et supplement til ssi.dk, som er instituttets primære kanal til at udbrede den megen viden, der findes og produceres på instituttet. Derfor er det også det, vi tweeter om fra kontoen: Forskningsresultater og ny viden.

Kort fortalt om de 304 followers, så er der iblandt dem både danske og udenlandske forskere og forskningsinstitutioner, læger, journalister, politikere, sundhedsaktører - og pt. 52 SSI-ansatte.
Tak fordi, I følger.